Cremet, frisk og sød smoothie
Skøn og nem opskrift på en frisk ananas, banan og hindbær smoothie. Smoothien har en frisk og sød smag, en cremet konsistens og er en super dejlig måde at starte dagen på, den kan også være et godt alternativ til snacks og mellemmåltider.
Det skal du bruge
- 400 gram frosne ananas
- 100 gram hindbær
- 2 stk banan
- 6 dl sojamælk
Sådan gør du
Put alle ingredienser i blenderen, og blend din smoothie indtil du synes smoothien har den rette konsistens.
Hvis du vil have den tykkere kan du tilføje ananas, hindbær eller banan, hvis du vil have den tyndere, kan du tilføje vand eller sojamælk.
Når du har fundet den perfekte konsistens, kan du servere den skønne smoothie.
Enjoy
*Tips, du kan fryse dine frugter og grøntsager inden de bliver for gamle, på den måde har du altid lidt lækkert at lave en smoothie, greenie eller juice med. Det er godt for miljøet og pengepungen.